Hvor stresset er De virkelig?

  • Er De næsten altid til at få fat i og vil De præsentere Dem som en, der er uendelig belastbar?
  • Medfører De altid smartfone?
  • Er De bekymret om Deres "work-life-balance" ?
  • Er De et af de mennesker som betragter multitasking som tidssparende?
  • Synes De at pavser i arbejdstiden er uproduktive?
  • Har De på fornemmelsen, at De trods mere arbejde alligevel aldrig bliver færdig?
  • Har De svært ved at sige "nej" når nogen kommer med nye opgaver og mere arbejde?
  • Er de ked af, De har for lidt tid til at være sammen med familie og venner?
  • Tænker De tit på situationer, som De har nydt før og som De nu ikke finder tid til?
  • Sætter De altid mere på Deres "todo-liste" for at kunne lave mere i kortere tid?

Hvor mange af disse spørgsmål er De nødt til hemmeligt at besvare med "ja"? Måske er det på tide at gøre sig tanker om Deres arbejds- og levemåde.

Vi lever i et hurtigt skiftende multimedialt samfund, som i højeste grad sørger for fleksibilitet ved hjælp af smartfone og andre elektroniske apparater. Det synes, som om hele verdenen kan forbindes med et klik. Vi har vlænnet os til, at være præsent altid og overalt for at udnytte hvert minut. Fra hvert sted kan vi indstille varmen derhjemme, gå på indkøb i internet, handle på børsen og udføre bankforretninger, holde øje med e-mail ind- og udgang, deltage i web-konferencer, lede en telefonopkaldning om, på de sociale områder i nettet finde ud af, hvad slags pizza vores venner lige spiser og meget mere. Siden kabel og ledninger til største delen bortfaldt er vi ikke mere anvist på kontorer og faste arbejdstider og er alligevel under fuldt press. Forbandelse og velsignelse samtidig, for dette fremskridt kræver nye kompetencer af menneskene. Vi skal lære at benytte de tekniske muligheder for at få det nemmere og arbejdet bliver mere effektivt, men vi skal ikke blive til teknikkens slaver.

Det er naturligvis ikke bare smartfones og lign der øger vores stress. Livets hastighed i det hele synes at have tiltaget. Mangfoldigheden af optioner i hvert livsområde, informationsmængden og de stigende krav til hver bliver fra et vist punkt af ikke forstået som chance eller fordel og fører til negativ stress. Dertil kommer personlige nederlag og tab, kriser, arbejdspladsskifte, sygdom og andre situationer, hvor de personlige strategier kan svigte. Også den fremskridende livsalder sætter os nye, uvante grænser. Hvad der i unge år kunne laves uden problemer kan senere fornemmes som belastning. Private og arbejdets krav vokser en over hovedet og hele balancen er truet.

Det første skridt i stressmanagement begynder med at analysere den personlige livssituation og de individuelle stressfaktorer, hvilket behov, adfærdsmåder og vaner og tænkemønstre: Klientens hverdagsstruktur bliver undersøgt. I det næste skridt defineres nye strukturer og adfærdsmåder. Klienten begynder at indøve kort- og langvarige mønstre for at blive færdig med stresssituationer, for at gennembryde det endeløse kredsløb af anspænding. Ofte er det ganske simple midler, som kan forbedre tilstanden, inden det begynder at løbe op til et alvorligt problem for helbredet.

Fælgende forholdsregler er de centrale aspekter af et stressmanagement: 

  • Klar grænse mellem erhvervs- og privatliv
  • Afgrænsning af arbejdsbelastningen
  • At sørge for et sundt arbejdsmiljø
  • At opdage den personlige rytme
  • At varetage de egne behov, at " give agt på sig selv"

De er slet ikke målet. at vende om på hele Deres liv og reducere det på et minimum. Tvært imod. De lærer at sætte prioriteter, at agte på Deres behov, at optimere Deres tidsmannagement og at reagere passende på uungåelige stresssituationer. I reglen er forandringerne slet ikke så voldsomme, men gevinsten af livskvalitet og helbred er stor.

 

Resiliens

Det er latinsk (resilire) og betyder "at springe tilbage""at prelle af" og sigter på menneskets modstandsevne og tolerance mod forstyrrelser og forandringer. Mennesker med en stærk udpræget resiliens bliver ofte betegnet som nogen "der altid står op igen". De er i stand til at overstå stærke rystelser i livet åbenbart uden at tage skade. De lærer af dem og vokser med dem. Denne styrke er forskellig udpræget hos menneskene og kan i løbet af årene reducere sig drastisk. Pludselig er den vanskelige medarbejder eller leder, det nye projekt, jobtabet, fejlslået partnerskab eller en anden dybtgående forandring eller et problem ingen spændende udfordring mere, der som sædvanlig kan løses målorienteret og selvbevidst. Mennesket får et knæk og taber en del af sin optimisme og troen på, at kunne føre sit liv tilbage i ordnede baner.

Allerede i vor barndom bliver omfangen af forudsætningerne for resiliens lagt. Tryghed og emotionale bindinger, medgørlighed og respekt, venlighed og åbenhed ligesom understøttelse ved vores planlægninger har betydelig indflydelse på vores resiliens. Studier over en længere tid har vist, at også uden disse optimale forudsætninger f. eks. i et miljø med fattigdom og vold, resiliens kan udvikle sig.

Resiliens er en evne, som kan traineres og er i tilfælde af tab ikke noget uigenkaldeligt gode. Sjælens immunsystem trænger til understøttelse for at komme tilbage til den gamle kraft. Udviklingen af medgørlighed, optimisme, at overtage ansvar ( også for sig selv) og en udpræget netværksorientering med løsningsstrategisk kompetence har vist sig at være en afgørende nøgle til resiliens. Vi har muligheden at udvikle os hele livet igennem og forme det altid igen og igen.